Klubhus til FDGK
Fyns Disc Golf Klub har af kommunen fået adgang til et klubus, perfekt placeret på banen i Bolbro.
De fleste af jer har nok lagt mærke til det grønne hus med tilstødende skur ude på banen. Det er et klubhus som bruges af DSIO Fodbold, Ultimate klubben, et vandrelaug og nu også FDGK. Det er stor ting for vores klub, i det vi nu i forbindelse med arrangementer har adgang til toiletter, vand og et lokale hvori vi kan afholde møder, klubaftener og lignende.

Hejmdalsvej 10 – FDGK’s nye klubhus
Plads til gode klubaftener og udstyr
Klubhuset har et dejligt stort lokale, som kan bruges til klubaftener, fester, turneringskontor, disc golf på storskærm, møder og sikkert en hel masse andet.
Vi har fået tildelt to skabe, hvor vores træningsudstyr kan opbevares og huset har også to toiletter, som er kæmpe bonus til vores arrangementer.
I det lille thekøkken er det også muligt at få en kop varm kaffe, skulle man have lyst til det.
I skuret uden for huset har vi fået tildelt nogle kvadratmeter, som vi ligeledes kan bruge til opbevaring – fx af en grill.
Der vil være adgang til huset på træningsaftener og i forbindelse med klubbens arrangementer.

Husets primære rum. Masser af plads og et lille thekøkken
Stor tak til de andre brugere af huset
Der skal lyde en kæmpe tak til de andre brugere af huset, DSIO Fodbold, Ultimate og vandrelauget for, at ville dele huset med os.
De har været meget imødekommende og hjælpsomme, så hils og giv et smil når i møder dem derude i området. 🙂

Hyggelig terasse foran huset – perfekt til en pause efter træning
Pas godt på huset og husk at det er et delehus
Det siger sig selv at vi skal passe godt på huset, og at vi skal gøre rent og rydde op efter os.
Der vil blive lavet et sæt regler for brugen af huset og de vil blive tilgængelige her på siden.
Tillykke til os allesammen, med det nye klubhus!

Vi har fået nøglen til huset og vi glæder os til at tage det i brug!
Nyheder
- Klubsponsorat 9. juni 2022
- Ordinær generalforsamling 2022 7. marts 2022
- Ekstraordinær generalforsamling 31. oktober 2021
- FDGK webshop 3. oktober 2021
- FDGK Klubmesterskab 2021 1. oktober 2021
Kontakt
E-mail: kontakt@fynsdiscgolfklub.dk
Bliv medlem: Indmeldelsesformular