FDGK indgår aftale med Disc Tree om klubsponsorat

Fyns Disc Golf Klub har i foråret været i dialog med flere leverandører af disc golf udstyr omkring et klubsponsorat, og er nu glade for at kunne fortælle, at der er indgået en aftale med Disc Tree!

Et samarbejde med perspektiver

I klubbens dialog med Disc Tree har det været tydeligt, at Disc Tree engagerer sig for den enkelt klub og dennes specifikke behov.
Lasse Kjølbro, formand for FDGK siger:

  • “Om vores klub har behov for hjælp til baneudvidelse, afholdelse af turnering, eller noget helt tredje, så er Disc Tree klar til at støtte vores klub som vi har behov for det. Da vi har mange ting på tegnebrættet for disc golf på Fyn, sætter vi stor pris på den fleksibilitet som Disc Tree udviser i et samarbejde. Vi ser frem til at skabe bedre rammer for disc golf på Fyn med Disc Tree i baghånden.”

Hos Disc Tree ser man også meget frem til samarbejdet. Philip Larsen fra Disc Tree siger:

  • “Hos Disc Tree er vi meget begejstrede for samarbejdet med FDGK, som helt fra starten har været en klub vi ser meget op til. Klubben har et godt sammenhold, og der er plads til både elite og bredde, hvilket betyder meget for udviklingen af sporten i Danmark. Vi ser meget frem til et rigtig godt samarbejde.”

I første omgang løber aftalen frem til udgangen af 2023.

Nyheder

Kontakt

E-mail: kontakt@fynsdiscgolfklub.dk
Bliv medlem: Indmeldelsesformular

FDGK Informationer